Butikscenter med parkeringsplads
|

Nordic Shopping bygges nu – selv om klagen ikke er afgjort

Der er sat gang i byggeriet af Nordic Shopping ved Vejle Landevej uden for Grindsted. Første etape bliver på mere end 25.000 kvadratmeter med 16 kædebutikker, heraf to restauranter, og forventes at åbne i slutningen af 2027.

Udviklerne Hanssen Ejendomme og Daugaard Pedersen har valgt ikke at vente på Planklagenævnet, der behandler en klage over lokalplanen helt ind i 2027. Klagen har ikke opsættende virkning, og grunden er allerede ryddet, mens veje, nyt kryds og forsyning er under etablering.

Ifølge udviklerne er hele første etape udlejet. Blandt lejerne er tidligere nævnt Elgiganten og Harald Nyborg.

Borgmester Stephanie Storbank bakker op og fremhæver ifølge BillundOnline arbejdspladser og flere handlende til kommunen.

Kilde: BillundOnline.

Del artiklen:FacebookLinkedInXMail

Lignende indlæg

Deltag i debatten

Skriv under dit rigtige navn og hold en god tone. Læs vores debatregler. Din første kommentar godkendes af redaktionen, før den vises. Din e-mail bliver ikke offentliggjort.